9 tips til at få det billigste billån

Køb af en bil involverer ofte en større sum penge. Der er dog mulighed for at spare flere tusinde kroner, hvis du sammenligner og forhandler, inden du optager et eventuelt billån. Læs vores 9 tips til at få det billigste billån for dig og dine behov her.

billigste billån

Undersøg markedet

Det siger måske sig selv, men det er vigtigt at undersøge markedet og de forskellige muligheder, før du optager et billån. Det er nemlig langt fra ligegyldigt, hvor du vælger at låne penge henne til din bil. Priserne varierer meget, og der kan være mange penge at spare hvis du vælger den billigste frem for den dyreste. Det er både penge på den korte og lange bane, det drejer sig om. Fordi lån næsten aldrig er gratis, og det kan komme til at koste dig dyrt, hvis du vælger det forkerte billån.

Start derfor bredt og kig på alle dine muligheder i god tid. Nogle tænker først over finansieringen, når de står med drømmebilen og ønsker at købe her og nu. Her kan bilforhandleren tilbud om finansiering ofte friste. Det er ikke nødvendigvis et dårligt tilbud, men nogle gange kan det betyde lave renter med høje etableringsomkostninger.

Forhandlerens stiftelsesprovision er nemlig forhandlerens løn for at oprette lånet, og dette er ofte til forhandling.

Sammenlign korrekt

Mange bliver lokket af lave renter på billån. Det er dog vigtigt at vide, at den billigste rente ikke nødvendigvis betyder, at det er det billigste billån.

Nogle låneudbydere tilbyder nemlig lave renter, men kræver til gengæld høje gebyrer, der i sidste ende gør lånet dyrere end nogle af konkurrenterne.

Som låntager er det meget vigtigt at kigge på alle omkostninger, når man bliver præsenteret for et eventuelt tilbud om lån hos en bilforhandler eller i en bank.

Derfor er der et tal, der gør det let at sammenligne lån, som du bør bruge i jagten på det billigste billån. Tallet ÅOP (årlige omkostninger i procent) dækker alle planlagte omkostninger i forbindelse med lånet herunder renter, gebyrer osv.

Jo højere en ÅOP, jo dyrere er lånet. Det er lovpligtigt for låneudbydere at oplyse lånets ÅOP. Dette gør det gennemsigtigt for låntagerne, når der skal lånes.

 

Forskel på rente vs. ÅOP

Nedenfor ses forskellen, hvis man sammenligner billån ud fra renten vs. ÅOP. Indtastede oplysninger er, at bilens pris er 100.000 kr., udbetalingen er 10.000 kr. og løbetiden er 4 år.

Sorteres der efter laveste rente, dukker Arbejdernes Landsbank op som det billigste billån, som det kan ses på nedenstående billede.

 

laveste rentesats

 

Sorteres der i stedet efter laveste ÅOP, er det Santander Consumer Bank, der i dette eksempel er det billigste billån. I det ”fiktive” eksempel ses det derfor, at der altså er forskel på, om der sammenlignes ud fra laveste rente eller laveste ÅOP.

 

laveste åop

 

Husk at sammenligne ÅOP efter skat, da nogle gebyrer ikke er fradragsberettigede. Disse gebyrer kan få et dyrt lån til at se meget billigt ud, hvor lånet i virkeligheden godt kan blive en del dyrere netop grundet disse omkostninger.

Derudover er det vigtigt at huske, at sammenligne lånene ud fra samme løbetid og beløb, før det er en korrekt sammenligning.

 

På Mybankers hjemmeside kan du hurtigt få et overblik over ÅOP på markedets billån og nemt finde frem til det billigste billån for dig, alt efter hvor mange penge du ønsker at låne og over hvor lang tid.

Billigste billån afhænger af flere faktorer

Hvilket lån, der er det billigste, afhænger af flere faktorer.

Nedenstående viser, at det billigste lån skifter alt efter lånebeløbet, udbetaling og afbetalingsperioden.

 

Eksempel 1

Første eksempelvis viser et ønsket billån, hvor bilens pris er 150.000 kr., udbetalingen er 30.000 kr. og løbetiden 5 år. Her er DIBA billån det billigste med en ÅOP på 4,9%.

 

diba billån

 

Eksempel 2

Andet eksempel viser et billån, hvor bilens pris i stedet er 250.000 kr., udbetalingen er 40.000 kr., og den ønskede løbetid er 6 år. Her er det Arbejdernes Landsbank, der bliver vist som den billigste låneudbyder. De tilbyder en ÅOP på 4,3 %.

 

 

Der er altså ikke én udbyder, der altid er billigere end andre. Det billigste billån afhænger af flere forskellige faktorer.

Bilforhandler vs. bank

Mybanker har lavet en artikel, der virkelig viser, at især lånets varighed har stor betydning for, hvilket lån, der er billigst hos enten bilforhandleren eller banken. Det er derfor vigtigt for dig som låntager at finde ud af, hvor lang tid du regner med at have lånet.

I eksemplet tages der udgangspunkt i 3 scenarier:

  • Bilforhandler (Peaugot): 2,45 % i pålydende rente. Etableringsomkostninger på 18.250 kr.
  • Bank: 5,00 % i pålydende rente. Etableringsomkostninger på 4.650 kr.
  • Bank: 10,00 % i pålydende rente. Etableringsomkostninger på 4.650 kr.

 

Låntager ønsker i eksemplet at købe en bil til 100.000 kr., hvor personen selv har 20.000 kr. til udbetaling. De resterende 80.000 kroner ønskes der finansiering til.

Undersøgelsen viste, at det har stor betydning, om du vil have lånet i 2-4 år eller 8 år. Selvom banken umiddelbart tilbyder en højere rente end bilforhandleren, er det ikke ens betydende med, at banken altid er dyrere, tværtimod. Banken kan i dette eksempelvis oftest tilbyde det billigste billån.

 

Tommelfingerregler

En god tommelfingerregel at have in mente er, at jo kortere tid du har billånet, jo dyrere er det at låne hos bilforhandleren på grund af de høje etableringsomkostninger. Dette kan ses i nedenstående illustrationer.
Derudover, jo mindre lånebeløbet af, jo dyrere vil forhandlerlånet også være. Når bilerne koster mere end 250.000 kr., kan forhandlerlånet ofte være konkurrencedygtigt, i og med etableringsomkostningerne nu udgør en mindre del af lånet.

 

kreditomkostninger efter skat

 

ÅOP efter skat

 

Det ses blandt andet på illustrationerne, at på trods af at det dyreste banklån har en langt højere rente end bilforhandleren, er dette banklån stadig billigere end bilforhandleren, hvis du ønsker billånet i 2-4 år. Dette er grundet etableringsomkostningerne på 18.500 kr. hos bilforhandleren.

Indhent flere tilbud

Du har oftest mulighed for både at låne i både banken eller hos en bilforhandler, når du er på udkig en form for bilfinansiering– og har du en ejerbolig, kan det også være, at dit realkreditinstitut kan hjælpe med lån. Mulighederne er mange, og det kan derfor være lidt af en jungle, hvor man skal starte.

Du skaber en gunstig situation for dig selv, hvis du forhører dig hos flere låneudbydere og indhenter flere tilbud. Det gør dig lettere at sammenligne konkrete tilbud og i sidste ende hjælper det dig, hvis du ønsker at forhandle om prisen, så du kan få et billigt billån.

Husk at forhandle

Du kan generelt spare mange penge ved at forhandle, og bilkøb er ingen undtagelse.

 

Hos bilforhandleren:

  • Kan du forhandle om etableringsomkostningerne.
  • På trods af at renten er lav, så skal du ikke acceptere et særligt højt gebyr til etablering.
  • Du kan bede om at få gebyret opdelt. Herved kan du se, hvad der tilfalder staten, og hvad der tilfalder bilforhandleren. Statens andel er ikke til forhandling, men det er bilforhandlerens andel, og denne andel bør kun udgøre nogle få tusinde kroner.

 

I banken:

  • Kan du forhandle om renten. Hvis du betaler dine regninger til tiden, og din økonomi generelt er sund, så er du en god kunde og bør få en lavere rente end ellers.
  • Du kan også sagtens forhandle om etableringsomkostningerne, der tilfalder banken.

Fast eller variabel rente

Når du skal vælge dit billån, skal du vælge mellem fast eller variabel rente. Forskellen er, at med variabel rente får du en lavere rente her og nu og i den nærmeste fremtid. Den variable rente afpasser sig den europæiske rentesats. Dog er der ingen sikkerhed for, om der kommer rentestigninger.

Med en fast rente vil det koste dig lidt ekstra hver måned. Til gengæld er du sikret for kedelige overraskelser, når det kommer til rentestigninger i låneperioden. Desuden har du et fast beløb, der skal betales hver måned, som er nemmere at regne med i ens budget.

Jo større udbetaling jo bedre

Nogle gange vil der være et krav til, at du har nogle penge til udbetaling, når du vil låne til finansiering af bil. Det kan faktisk være en god idé at betale så meget som muligt kontant og dermed låne så lidt som muligt. Det betyder, at du låner færre penge og dermed betale renter af et mindre beløb. Jo mindre det forrentede beløb er, jo billigere bliver billånet.

14 dages fortrydelsesret

Det er ikke alle, der er opmærksomme på dette, men du har normalt 14 dages fortrydelsesret på en finansieringsaftale med en bilforhandler. Selve bilkøbet er dog bindende, hvilket betyder, at du derfor skal finde på en alternativ finansieringsløsning, hvis du opsiger aftalen med bilforhandleren.

Ønsker du at skifte bank?
Udfyld nedenstående formular og bliv ringet op af en Mybanker rådgiver - gratis.