Hvad er et budget?

Hvad er et budget

Mange har på et tidspunkt i deres liv skulle udforme et budget – men hvad er et budget nu egentlig, hvordan laves det og ikke mindst, hvordan overholder man det?

 

I bund og grund er et budget en oversigt over ens indtægter og udgifter (også kaldet omkostninger). Når du lægger dine forskellige indtægter sammen som eksempelvis SU, løn, boligstøtte m.m., har du regnet dig frem til din totale indtægt.
Dine udgifter er blandt andet din husleje, el, forsikringer, TV-pakke, abonnementer osv. Alle disse udgifter lægges ligeledes sammen, så du har overblik over det samlede beløb på dine udgifter. Træk udgifterne fra dine samlede indkomster, og du har fundet frem til dit rådighedsbeløb.

 

Indtægter – udgifter = rådighedsbeløb

 

Dit rådighedsbeløb er det resterende beløb, du skal leve for resten af måneden. Disse penge kan blandt andet bruges på tøj, mad, sko og sjov.

 

Læs mere om rådighedsbeløb her.

 

Hvorfor er et budget vigtigt?

Mange danskere bruger flere penge end de egentlig har til rådighed – og dette er ikke altid bevidst. Ofte er folk ikke klar over, hvor meget de reelt har at bruge for efter diverse udgifter er blevet betalt, hvilket hurtigt kan betyde, at man bruger for mange penge på tøj, mad og diverse fornøjelser hver måned. Et budget giver derfor det nødvendige overblik, så sådanne uheldige situationer kan undgås og kan være en stor hjælp til en sund økonomi.

Udover at give overblik kan et budget også hjælpe en med at finde ud af, hvor man gerne vil prioritere at bruge sine penge. Det er de færreste, der har råd til alt, de ønsker sig. Ved at udforme sit budget bliver du altså tvunget til at tage stilling til, hvad dine penge skal bruges på.

 

 

Budget i forhold til boligkøb

Ønsker du eksempelvis at låne en million til en andelsbolig, kræver banken ofte at du har udarbejdet et budget. Herved kan banken sikre sig, at du rent faktisk har råd til at betale udgifterne i forbindelse med din nye bolig samt renter og gebyrer til banken.

 

 

Udform dit budget korrekt og spar penge

Hvis du udformer dit budget korrekt og ikke mindst overholder det, så kan du spare penge hver måned. Hvordan? Jo, hvis du overholder dit budget, så slipper du for dyre overtræksrenter, som er penge ud af vinduet. Dertil kommer du ikke ud for at skulle have dyre forbrugslån med meget høje renter og gebyrer.

Ønsker du at skifte bank?
Udfyld nedenstående formular og bliv ringet op af en Mybanker rådgiver - gratis.