Hvad er rente?

Hvad er rente?

Rente er en procentdel af enten et gebyr eller indtægt, der skal betales i forbindelse indlån og udlån af penge.

Det betyder, at renten kan være udbyttet af at have en opsparing i banken – og samtidigt kan en rente være det gebyr, der skal betales til kreditor (eksempelvis banken) for et lån, gæld eller rykkere.

hvad er rente

Rente ved udlån

Låner du penge, koster det dig en hvis procentdel i rente, da det ikke er gratis at låne penge. Renten kan variere meget fra lån til lån og fra bank til bank.

Renten er en procentsats af beløbet, der lånes. Dertil kommer der ofte også diverse gebyrer oveni, der ligeledes skal betales, for at kunne optage lånet.

Du kan nemt og gratis sammenligne bankernes renter på Mybanker.dk.

 

Rente ved indlån

Sætter du penge i banken – eksempelvis på en opsparingskonto – ses en tilskrivning af rente, da de indsatte penge løbende trækker renter. Banken betaler hertil en hvis procentdel af beløbet på kontoen. Renten udregnes normalt i procent af kapitalen per år. Denne rente kaldes indlånsrenten. Selvom netop denne rente har været betydelig lavere de sidste par år end tidligere, er det stadig muligt at finde en god indlånsrente i 2018. Læs her hvordan du finder den højeste indlånsrente.

 

Hvad udregner man renten?

Det kan være svært at forholde sig til en rente på eksempelvis 5% – for hvor mange penge er det egentlig per år af et givent beløb?

Et simpelt eksempel kunne være:

Du låner 5.000 kroner, hvor rentesatsen er på 10% per år. Regnestykket vil her se således ud:

5.000 kroner * 1,10 = 5.500 kroner

Det første år vil det altså koste dig 500 kroner i renter. Andet år vil det igen koste dig 500 kroner, og det samlede beløb vil løbe op på 6.000 kroner.

Eksemplet er forsimplet men giver en idé om, hvordan renten fungerer.

 

Husk rentes rente

Rentes rente er vigtig at inddrage i sit regnestykke, hvis man ønsker et retvisende billede. Rentes rente er, at for hver gang renten lægges oveni det lånte beløb, så stiger lånebeløbet, og det samlede beløb forøges. Næste gang renten skal udregnes, bliver det altså af et højere beløb end året før. De tillagte renter bliver herved hele tiden medregnet.

Bruges de samme tal som før, vil resultatet blive det samme første år. Allerede efter andet år, ser det dog anderledes ud:

5.000 kroner * 0,10^2 = 6.050 kroner.

Efter to år er lånebeløbet steget til 6.050 kroner, hvis rentes rente inddrages, i stedet for de 6.000 kroner, det blev til ved den simple rente-udregning.

Ønsker du at skifte bank?
Udfyld nedenstående formular og bliv ringet op af en Mybanker rådgiver - gratis.