Lånetyper

Lånemarkedet kan være lidt af en jungle. Der findes utallige lånetyper og låneudbydere, der hver især tilbyder forskellige lån til forskellige renter. Det gør det hellere ikke lettere, at nogle betegnelser dækker over det samme. Vi prøver derfor her at give et overblik over de forskellige lånetyper samt hvad forskellen er.

lånetyper

Mikrolån

Nogle gange har man kun brug for at låne et par få hundrede kroner eller et par tusinde kroner. Til disse behov passer mikrolån perfekt. Det kan være til, når uforudsete regninger kommer ind ad døren, eller hvis opvaskemaskinen pludselig går i stykker. Nogle ting kan ikke forudses, og hvis man ikke har nogle penge sat til side, vælger nogle her mikrolån. Banken låner ikke så små beløb ud, hvilket gør, at nogle tyer til mikrolån.

Der kan oftest lånes ned til 500 kr. og op til 15.000 kr. Grundet de mindre lånebeløb, skal du sjældent stille særlig meget sikkerhed. Det gør det let og hurtigt at optage, da du samtidigt oftest får svar på din låneansøgning samme dag.

Kviklån/ hurtig lån/ online lån

Kært barn har mange navne – kviklån, hurtig lån og online lån. De forskellige titler dækker typisk over den samme type af lån. Det er en form for forbrugslån, dog oftest dyrere. Derfor skal man være opmærksom på hvor meget man ender med at betale for lånet i sidste ende.

Kviklån er mindre, hurtige lån, der kan optages via nettet. Selve låneprocessen er let og kort. Har du derfor brug får penge her og nu, kan denne type af lån optages. Beløbet ligger typisk på 5.000 kr. til 150.000 kr., men det veksler fra udbyder til udbyder. Nogle få tilbyder lån helt op til 400.000 kr. Nogle bruger pengene til uforudsete udgifter mens andre bruger dem til rent forbrug. Især det sidste kan være farligt.

SMS lån

SMS lån er (som navnet afslører) lån, der ansøges via SMS på ens mobil. Der er her generelt tale om mindre beløb, der typisk ligger på 500-5.000 kr. Da der er tale om småbeløb, skal de fleste SMS lån betales tilbage indenfor en måned.

I og med at du kan ansøge over mobilen, mens du er på farten, finder mange det nemt og bekvemt. Det er dog ikke et krav, at der skal ansøges over SMS. Disse lån kan også ansøges online via tablet eller computer.

SMS lån er oftest hurtigt at ansøge om, og ansøgeren får hurtigt pengene ind på sin konto – enten indenfor få timer eller senest en dag senere.

Forbrugslån

Et forbrugslån omfatter oftere større beløb og længere lånetid end eksempelvis SMS lån og kviklån. Generelt optages forbrugslån til at dække et forbrug som eksempelvis til en ferie eller generelt en sjovere hverdag. Der lånes altså sjældent til noget specifikt som eksempelvis en bil eller bolig.

Du kan både optage forbrugslån hos banken og hos finansieringsselskaber, der er specialiserede i udlån.

Renten og ÅOP er typisk højere ved forbrugslån, da der ikke kræves særlig meget sikkerhed fra låntagerens side. Det giver banken/låneudbyderen en større risiko ved at låne ud. Det gør det til gengældt let for brugerne nemt og hurtigt at låne penge.

Forskellen på rentesatserne og ÅOP er også her stor, så det er ligeledes vigtigt at sammenligne. Der kan være ekstremt mange penge til forskel på forbrugslånene.

Lånebeløbene ligger typisk mellem 10.000-400.000 kr., og løbetiden går normalt fra 1 år til 10 år. Begge parametre – både lånebeløb og løbetid – varierer dog fra udbyder til udbyder.

Andelsboliglån

En af ulemperne ved køb af andelsbolig er, at der ikke kan tages realkreditlån i denne type bolig. Pengene skal derfor lånes som en andelsboliglån, hvor renten typisk ligger lidt højere end ved realkreditlån.

Pengene til et andelsboliglån lånes i banken. Denne form for lån fungerer som et ganske almindelig banklån. Banken har dog ved andelsboliglån taget pant i din andelsbolig. De sidste par år er renten dog faldet på andelsboliglån.

Realkreditlån

Boligejere har i Danmark mulighed for at finansiere deres bolig ved hjælp af et såkaldt realkreditlån. Herved finansieres lånene direkte ved salg af obligationer med sikkerhed i fast ejendom. Renten her er generelt lave.

Ved køb af bolig, skal du minimum selv lægge 5% af boligens værdi. 80% af boligens værdi kan du låne som realkreditlån, dog kun 75% ved køb af fritidshus. Det resterende beløb optages typisk som banklån.

Realkreditinstitutterne tager et gebyr som betaling for at administrere lånet. Dette kaldes bidragssatser. Disse kan realkreditinstitutterne hæve bidragssatserne inden for en aftalt periode.

Banklån

Et banklån bruges typisk til at låne det resterende beløb, som ikke kan lånes hos et realkreditinstitut ved boligkøb.

Dog bliver banklån også brugt til andre ting og ses – for nogen – som en slags forbrugslån. Her bliver pengene ikke nødvendigvis brugt til at specifikt formål

Boliglån

Boliglån er et lån, hvor pengene bruges til finansiering af en bolig. Det er nemlig de færreste, der kan betale hele købsprisen kontant. Under boliglån er der to typer af lån, banklån og realkreditlån, som er beskrevet tidligere. Boliglån er muligt for både unge såvel som ældre.

Billån, bådlån og motorcykellån

Nogle andre lånetyper er henholdsvis billån, bådlån og motorcykellån.

Disse lån er lån til et specifikt formål, og de dækker enten en del af den totale sum eller hele beløbet. Til køb af eksempelvis bil skal du desuden typisk have til en udbetaling på 10-12% af købsprisen, hvor resten kan finansieres af et billån. Lånene er oftest en form for forbrugslån.

Når du låner til bil, båd eller motorcykel, vil du oftest kunne låne i banken, hos et finansieringsselskab eller hos selve forhandleren. Ved disse lån stiller du bilen, båden eller motorcyklen som sikkerhed for lånet.

Studielån/ SU-lån

Er man studerende, er det ikke altid lige let at få økonomien til at gå op. Har man ikke noget studiejob, eller ønsker man at tage på udveksling, kan det i endnu højere grad have betydning for ens pengepung. For nogle bliver det nødvendigt at optage et såkaldt SU-lån. Dette lån er et af de billigste lån, man kan optage. Studielånet ydes af staten, og det er kun muligt for studerende at få det.

Ønsker du dette lån, skal du godkendes til det. Derudover laver du en låneplan, hvor du selv bestemmer, hvor meget du vil have udbetalt – dog med et maksimalt beløb.

Sammenlign lån uanset lånetype

Uanset hvilken type lån du ønsker at optage, er det vigtigt at sammenligne lånenes ÅOP, inden du optager et lån. Prisen for at låne er nemlig meget forskellig fra udbyder til udbyder. Hvad du til sidst ender med at betale tilbage for lånet, varierer derfor. Mange penge kan spares ved at vælge den billigste låneudbyder og lånetype fremfor den dyreste.

En god idé er at bruge en form for sammenligningsplatform. Her kan du hurtigt få et overblik over lån og deres tilhørende ÅOP og renter. Det gør det langt mere overskueligt for forbrugerne at gennemskue rentejunglen.

Du kan sammenligne mange forskellige typer lån på Mybanker.dk. Alt fra forbrugslån til opsparing og boliglån.  Husk at sammenligne med samme låneperiode. Ellers vil det ikke være en retvisende sammenligning. Derudover skal du sammenligne lån ud fra deres ÅOP, hvilket du kan læse mere om her.

 

 

Husk følgende

Derudover skal du overveje, om du har mulighed for at betale lånet tilbage indenfor relativ kort tid. Hvis ikke kan det ende med at blive ekstremt dyrt for dig.

Sidst skal du også huske, at bankrådgiveren er ansat af banken. Han eller hun er til for at sælge bankens produkter og er altså ikke en såkaldt uvildig rådgiver. Lige meget hvad skal du derfor altid forholde dig en smule kritisk og sammenligne lån samt få flere lånetilbud.

Ønsker du at skifte bank?
Udfyld nedenstående formular og bliv ringet op af en Mybanker rådgiver - gratis.