Rådighedsbeløb 2018

rådighedsbeløb 2018

Et rådighedsbeløb hjælper dig med at få et overblik over din økonomiske situation og finde frem til, hvor meget plads du har i budgettet månedligt – herved kan du lettere undgå overtræk. Læs mere om rådighedsbeløb 2018 her.

Hvad er et rådighedsbeløb?

Helt konkret er et rådighedsbeløb de penge, du har til forbrug, når dine faste udgifter er betalt. De faste udgifter inkluderer blandt andet:

  • Afgifter til boligen eksempelvis husleje
  • Internet og TV
  • Fagforening og A-kasse
  • Forsikringer
  • Afdrag på gæld

Når disse faste udgifter er betalt, har du dit rådighedsbeløb – disse penge kan bruges på dine variable udgifter som eksempelvis er:

  • Mad
  • Rejser
  • Tøj
  • Opsparing
  • Diverse fornøjelser som café besøg

 

En sund økonomi

At have kendskab til sit rådighedsbeløb, kan være vejen frem til en sund og fornuftig privatøkonomi. Herved slipper du for konstant dårlig samvittighed eller stress over din økonomiske situation, som en dårlig økonomi kan give. Samtidigt undgår du overtræk, der kan være meget dyre, og i stedet sætte penge af til en opsparing eller dyrere køb som rejser, renoveringer eller et nyt hjem.

Hvor stort skal et rådighedsbeløb være?

Hvor stort et rådighedsbeløb i 2018 anbefales at være, afhænger meget af din bolig- og livssituation. Finanstilsynet (en myndighed, der fører tilsyn med bankerne) har lavet følgende anbefalinger for et minimumrådighedsbeløb:

  • 5000-6000 kroner/ måned for singler og enlige
  • 8500-10.000 kroner/ måneden for samlevende
  • + 2.500 kroner/ måned per barn for familier

Vigtigt er det at huske på, at disse anbefalinger blot er vejledende og bestemt ikke er ens for alle. Nogle kan leve for langt mindre, hvor andre har råd til at have et større rådighedsbeløb. Derudover har din geografiske placering også en betydning, da der kan være store prisforskelle alt efter om du bor i en storby eller i en mindre provinsbyer. Minimums rådighedsbeløbet kan desuden variere alt efter hvilken bank, du henvender dig til.

 

Tommelfingerregel

En tommelfingerregel er, at man i snit skal bruge 40-50% af sit rådighedsbeløb til husholdningen. Dog er det forskelligt, hvilke indkøbsvaner man har samt hvad man prioriterer. Nogle prioriterer økologiske varer, hvor andre ikke går op i dette. Nogle vælger varer ud fra kendte brands, hvor andre altid køber de billigste alternativer.

Bliver mere end 40-50% af din økonomi brugt til husholdningen, er det et tegn på en dårlig økonomi – og modsat, er beløbet der bruges på husholdningen lavere, vil man generelt sige, at det er en god økonomi.

Hvad kan man gøre for at øge ens rådighedsbeløb?

For at få et større rådighedsbeløb er der mange ting, du selv kan gøre. Det kan være svært at ændre på ens lønniveau – i stedet kan du få styr på dine udgifter. Eksempelvis kan du tjekke op på dine forsikringer, så du sørger for, at du ikke betaler for meget – mange kan finde en billigere forsikring, hvis de bruger tid på at sammenligne forsikringer. Det kan også være en idé at tjekke op på, hvilke forsikringer, du reelt har brug for, og hvilke forsikringer, du har på nuværende tidspunkt. Måske betaler du for forsikringer, du ikke har behov for.

Derudover kan det også være en god idé at lave en madplan og sørge for at købe ind så få gange som muligt. På den måde kan du undgå for mange impulskøb, som ofte er med til at sprænge budgettet.

En tredje mulighed er at sørge for, at du får den laveste rente. Mange danskere betaler dyre domme for deres lån. Ved at sammenligne bankers rente i forhold til netop din situation, kan du hurtigt finde ud af, om der er penge at hente her – og det er der for rigtig mange!

Du kan nemt finde ud af, om du kan få et billigere tilbud fra banken, og om der er penge at spare.

Er du studerende, kan det være svært at se, hvordan du kan få flere penge ud af dit nuværende relativt lave rådighedsbeløb,  men også her er der masser af muligheder for at spare penge og forøge rådighedsbeløbet. Her kan du læse om, hvordan du får mest ud af din SU.

Rådighedsbeløbets betydning i forhold til bankerne

Når du eksempelvis ønsker at låne til en ny bolig, er dit rådighedsbeløb noget, som banker og kreditorer undersøger og vurderer. Långiveren ønsker at låne ud til folk, der har en sund økonomi. Banken vil herefter vurdere, om beløbet er realistisk, om det bliver overholdt, om der er plads nok i budgettet til at tage et lån og ikke mindst, hvor stort et boliglån du kan få.

 

Hvordan beslutter banken sig?

I sidste ende bedømmer og beslutter banken sig ud fra to vigtige faktorer:

 

  • Hvor meget de kan tjene på dig som bankkunde
  • Hvor stor en risiko du udgør for banken

 

I og med at banken tjener penge på dig, når du betaler lånets beløb tilbage samt renter, er de interesserede i, om dette rent faktisk er muligt for den specifikke person. Jo højere dit rådighedsbeløb er, jo større sandsynlighed er der for, at du har mulighed for at betale lånet tilbage. Med et lille rådighedsbeløb forøges risikoen for, at en låntager ikke kan betale banken tilbage, som personen skylder.

Bankerne er dog til dels forskellige, og deres specifikke regler kan variere. Nogle banker vil derfor gå med til at lavere rådighedsbeløb – har du derfor ikke et højt rådighedsbeløb, er der stadig mulighed for at låne til en bolig. Du skal dog kunne overbevise bankrådgiveren om, at du er en pålidelig kunde med en stabil og sund økonomi. Leder du efter et boliglån for unge og har muligvis ikke det højeste rådighedsbeløb, er dette også en mulighed – mange banker er interesserede i at få unge ind deres bank, da unge kan være kunder i mange år og herved være profitable.

Udregn dit rådighedsbeløb 2018

Selvom det kan lyde ekstremt kompliceret og ikke mindst tidskrævende at regne sig frem til sit rådighedsbeløb, behøver det bestemt ikke at være det.

Du kan nemt beregne dit rådighedsbeløb ud ved at udfylde følgende formel:

(Din udbetalte årsløn – dine faste udgifter på et år) / 12 = Dit samlede rådighedsbeløb pr. måned

Det er dog ikke altid lige let for alle at udregne deres rådighedsbeløb. Det kan være, at ens udbetalte løn varierer fra måned til måned. Heldigvis kan du nederst på din lønseddel løbende holde øje med dette.

Et godt tip er at samle dine udgifter på en budgetkonto, hvor alle dine faste udgifter bliver betalt helt automatisk. Herved kan du nemt på denne konto få et overblik over, hvilke faste overførelser du har hver måned.

Relevante blogindlæg

okt
02
rentefald på andelsboliglån

Rentefald på andelsboliglån – hvor meget kan du spare?

De seneste par år er renten på andelslån blevet mere fordelagtig for låntagerne. Der er sket et betydeligt rentefald på andelsboliglån – så meget at man i snit sparer 8.000…

Read More
sep
06
fordele og ulemper ved at skifte bank

Fordele og ulemper ved at skifte bank

Nogle har skiftet bank for at opnå en bedre rente eller måske for at få tilknyttet en bankrådgiver, som lytter mere til ens behov. Andre har haft den samme bank…

Read More
aug
17
forsød hverdagen ved at skifte bank

Forsød hverdagen ved at skifte bank

Det er ikke altid nemt at finde overskud til at klare hverdagens sure pligter i løbet af en travl uge. Udgifterne til at få hjælp udefra kan dog være for…

Read More
Ønsker du at skifte bank?
Udfyld nedenstående formular og bliv ringet op af en Mybanker rådgiver - gratis.