Sværere at få råd til drømmeboligen grundet lånegrænse

lånegrænse

Den indførte lånegrænse, hvor man maksimalt kan låne fire gange husstandsindkomsten, gør det svært for mange danskere at få råd til drømmeboligen. Dette på trods af at de har råd til at betale for ydelserne. Ønsker man ikke at gå på kompromis med drømmehuset kræver det derfor en stor friværdi eller en opsparing. For nogle vil det derfor være en bedre mulighed at leje i stedet.

Ønsker du at leje en lejlighed, der koster 15.000 kroner om måneden? Hvis du selv mener, du har råd til det, er der ingen, der stopper dig i at gøre dette. Ønsker du i stedet at købe en tilsvarende lejlighed, hvor du skal af med samme beløb hver måned, er det langt fra sikkert, at du kan dette – også hvis det månedlige beløb er mindre end de 15.000 kroner. Hvordan kan det være?

 

Vær klar i de dårligere økonomiske tider

Finanstilsynet har prøvet at sikre danskerne mod dårligere økonomiske tider. Det er årsagen til at du muligvis ikke kan låne til lige så meget, som du vil kunne leje end lejlighed for. Med den nye lånegrænse sikrer de sig at danskerne ikke bliver alt for forgældede. Danskerne ender derfor ikke i økonomiske problemer, hvis en ny økonomisk krise skulle opstå, og ejendomspriserne skulle falde. I stedet ønsker myndighederne at flest mulige har mulighed for at blive boende i deres ejerbolig i tilfælde af økonomien skulle vende, og priserne i denne sammenhæng falder.

 

Jo lavere rente, jo dyrere kan man købe

I 1995 var det langt dyrere at låne til bolig. Dengang var hverken realkreditlån med afdragsfrihed eller variabel rente eksisterende. Derudover var realkreditrenten på 9% og 30-årige lån var kun netop indført. Her var det rådighedsbeløbet, der afgjorde, hvor meget man kunne låne til hus eller lejlighed.

Nedenstående tabel viser, hvor meget dyrere det var at låne til bolig dengang:

Lånegrænse gør det sværere at låne til drømmeboligen
(80% belåning, skattefradragsværdi af renter i 1995 50%, bidragssats 0,525 i 1995, BRF satser 2018)

Tabellen viser, at havde man et rådighedsbeløb stort nok til at man kunne låne 1.500.000 kroner, ville det koste 7.694 kroner hver måned efter skat, med et afdrag første år på 866 kroner per måned. I dag kan man låne op til 3.500.000 kroner for samme ydelse efter skat med fast rente uden afdrag og hele 7.500.000 kroner med F5 lån uden afdrag.

 

4 gange husstandsindkomst er lånegrænsen

Efter 1995 indførte myndighederne en lånegrænse. Det gjorde det svært at låne mere end 4 gange husstandens indkomst. Tager man udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik var der i 2016 170.000 familier med en personlig husstandsindkomst på over 1.000.000 kroner. Det betyder, at det faktisk kun er meget få af dem, der i 1995 kunne låne 1.500.000 kroner til en rente på 9%, der i dag vil få lov til at låne 7.500.000 kroner på et F5 lån uden afdrag. Dette uanset om ydelsen efter skat er den samme på grund af disse lånegrænse-stramninger. Det ville kræve en årlig husstandsindkomst på 1.875.000 kroner.

Er ydelsen 7.614 kroner efter skat, er der en del, der kunne have råd til at låne 3.500.000 kroner med fast rente uden afdrag. Dette vil dog kræve en husstandsindkomst på hele 875.000 kroner, hvilket der kun 425.000 ud af 3.515.000 familier, der har. Kigger man på enlige er det endnu færre, da der her kun er 135.000 personer, der har en personlig indkomst på over 750.000 kroner i dag.

 

Lånegrænse gør, at opsparing er nødvendig

Engang var det ens rådighedsbeløb, der betød noget i forhold til køb af bolig. I dag er det i stedet hvor meget du tjener samt en eventuel opsparing. Det betyder, at du sagtens kan vælge at leje en lejlighed til 15.000 kroner hver måned. Men ønsker du at købe en bolig til samme ydelse om måneden, er det i stedet din indkomst, der afgør det. Hvis du har en opsparing, kan det dog hjælpe dig trods lånegrænsen. På denne måde vil du kunne købe et dyrere hus, end hvad din husstandsindkomst tillader.

 

Bliver huspriserne påvirket?

Det er endnu ikke til at sige, om huspriserne vil blive påvirket af den eksisterende lånegrænse. Det kan dog have betydning, da nogle vil gå ud fra, at færre købere dyre huse. Dette vil i sidste ende lægge en dæmper på priserne. Det kan ligeledes medføre, at forskellen på huspriserne mellem de billige og dyre boliger bliver mindre. Det sker, da efterspørgslen på de dyre boliger bliver mindre. Man kan se på andre lande i Norden som Sverige og Norge. Her har myndighederne ligeledes indført skærpede krav til blandt andet udbetaling og gældsfaktor. Det har betydet, at priserne er blevet påvirket i en negativ retning.

 

Sikr dig den laveste rente

Renterne er generelt er lavere i dag end i eksempelvis 1995. Dog er der stadig forskel på renterne, du vil blive tilbudt, alt efter hvilket pengeinstitut, du henvender dig hos. Det er derfor vigtigt, at du forhører dig hos flere forskellige steder, hvis du ønsker at optage et lån, så du sikrer dig den billigste rente. Du kan blandt andet få op til 3 tilbud fra banker på Mybanker.dk helt gratis.

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vises ikke til andre. Påkrævede felter er markeret med *

Ønsker du at skifte bank?
Udfyld nedenstående formular og bliv ringet op af en Mybanker rådgiver - gratis.